1931

Afrivelige kapsler til mælkeflasker

Omstillingsparat opfinder, tekniker og leder

I løbet af 1930’erne gik mange danske mejerier over til at lukke deres mælkeflasker med kapsler af aluminium i stedet for låg af pap. Den udvikling ville Henry Skov, der var direktør for Dansk Pressefabrik gerne støtte op om.

Han forbedrede kapslen ved at give den en nedadgående krans. Denne skulle give de skrøbelige kapsler mere stabilitet, så de ikke gik i stykker under transport, eller når arbejderen skulle håndtere dem.

Kapsler – og nok især værktøj til at sætte dem fast med – optog Skov meget op gennem 1930’erne og 1940’erne. Her fik han udtaget intet mindre end 21 danske patenter på kapsler, og lukkeværktøjer. De vidner om den værdi, som kapselproduktionen havde for virksomheden.

Næstved Tidende, 11-5-1922 - laktos

Laktos” blev produceret på Dansk Pressefabrik, men den blev solgt og markedsført på anden vis.

Skov var uddannet civilingeniør, og havde fungeret som direktør for Dansk Pressefabrik siden firmaets begyndelse i 1919. Han var både en dygtig leder og en dygtig tekniker. Det var kvalifikationer, der var god brug for. Fabrikken startede op i en hård tid for de danske maskinfabrikker.

Efter Første Verdenskrigs afslutning i 1918 stod man med et stort produktionsapparat og ringe afsætningsmuligheder. Mest spektakulær var nedturen for den store maskin- og flyvirksomhed Nielsen og Winther, der gik fra 1000 medarbejdere i 1916 til mindre end 90 i 1930.

Men Henry Skov og Dansk Pressefabrik klarede skærene. Måske var det deres tidlige satsning på at levere til mælkesektoren, der slog igennem. Allerede i 1922 sendte de malkemaskinen “Laktos” på banen. I starten af 1930’erne kom de med udstyr til at tappe mælken, og altså også kapslerne i 1931. Firmaet fik hædrende omtale på en stor mejeriudstilling i Berlin i 1937.

Der blev også plads til specialprodukter. Man leverede bl.a. maskiner til Den Kongelige Mønt, som skulle præge de danske mønter.

Henry Skov forblev direktør for virksomheden frem til sin død i 1961. Han testamenterede fabrikken til en fond, Henry og Mary Skovs Fond. Denne skulle stå for virksomhedens drift, og i øvrigt dele overskuddet ud til uddannelse og forskning inden for jernindustrien.

Til 50-års jubilæet i 1968 klarede fabrikken sig godt. Man havde produceret over 5000 presser. Ordrebøgerne var fulde, og over to tredjedele af produkterne blev eksporteret.

Men de gode tider varede ikke ved. I 1976 måtte man standse produktionen, da der ikke var flere ordrer. På det tidspunkt havde fabrikken ca. 200 ansatte. Herefter blev virksomheden solgt til Thrige Titan, der flyttede den til Nakskov.

Allerede to år senere blev fabrikken igen opkøbt af Poul Møllers Maskinfabrik A/S, som dermed blev den største pressefabrik i Skandinavien. Virksomheden eksisterer fortsat, og producerer stadig pressere.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 1-8-1919

Annonce for virksomheden, 1919

Berlingske Tidende, 2/9-1937
Gyldendal: Den Store Danske – Henry Skov (Besøgt den 16. maj 2019)
Henry og Mary Skov Fonden (Besøgt den 16. maj 2019)
http://www.pmborup.dk/index.php?side=141 (Besøgt den 16. maj 2019)
Aalborg Stiftstidende, 19/5-1968
Ingeniør- og bygningsvæsen, nr. 27, 5/7-1968
Aalborg Stiftstidende. Nordjysk Amtstidende, 17-6-1976
Dagbladet. Roskilde og Omegn, 22-11-1975
Jyllands-posten, 4/8-1961
Dagbladet. Folketidende Ringsted Sorø Haslev. 31/3-1978
Ringsted Folketidende, 12/12-1922
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 7/8-1919, s2, 6
Billede: http://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0000/992/932/AE_01288/full/full/0/native.jpg (Besøgt den 16. maj 2019)
Hyldtoft, O., Johansen, H. C. (2005). Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972. Dansk industri efter 1870 Bind 7. Syddansk Universitetsforlag, s. 78 f.

Dansk patent nr.: DK50217
Patentansøgningsdato: 02/05-1931
Patentdato: 27/04-1935
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen

Henry Skov

1886 - 1961
Mand, Frederiksberg. Erhverv: Civilingeniør, direktør og opfinder

Mere nysgerrig?

Hele patentbeskrivelsen