telegraf

1898

Telegrafon

En telefonsvarer banede vejen for Dankortet og harddisken.

Harddisken, Dankortet og VHS-båndet bruger alle det tekniske princip, som Valdemar Poulsen introducerede med telegrafonen.

Telegrafonen var en telefonsvarer, der som noget helt nyt lagrede beskederne ved at magnetisere en ståltromle. Idéen om en telefonsvarer var ikke ny. Thomas Edison havde allerede konstrueret en i 1877. Det nye består i måden lyden bliver lagret på.

Poulsens metode til at gemme lyden bygger på princippet om, at man kan skabe et mønster på f.eks. en stålplade med elektromagneter. Dette mønster – en slags magnetisk kode – kan så igen aflæses. Det princip er siden blevet brugt til talrige formål.

Poulsen blev født i 1869, og voksede op i København lige ved siden af Rundetårn. Han var fra barnsben interesseret i elektronik, fysik og kemi. Matematikken kneb det med, så han tog en sproglig-historisk studentereksamen.

Efter en række indledende universitetsstudier søgte han ind på Polyteknisk Læreanstalt, det nuværende DTU. Han dumpede dog matematikprøven.

Ovenpå skuffelsen blev han sendt i lære på en maskinfabrik. Det banede vejen for en stilling hos KTAS – Kjøbenhavns Telefon AktieSelskab. Her blev han snart leder af fejlafdelingen. Og i denne position opfandt han telegrafonen.

Poulsen lavede mange forskellige versioner af telegrafonen. Denne er den tidligste, men allerede i patentbeskrivelsen foreslog han flere andre muligheder. Gennem Aktieselskabet Telegrafonen, Patent Poulsen solgte han de forskellige modeller til ind- og udland.

Poulsen fik i 1904 patent på telegrafonen i England, men i Tyskland var vejen til et patent noget længere. De tyske patentmyndigheder nægtede at udstede patentet, da de mente at opfindelsen stred mod naturlovene. Først da Poulsen tog til Tyskland og lod medlemmer af patentkommissionen indtale og høre deres egen stemme fik han patentet.

Telegrafonen i sig selv blev aldrig den store salgssucces. Den var dyr, og havde kun et lille publikum. A/S Telegrafonen gik konkurs i 1916. Omtrent 10 år senere bliver princippet med magnetisk lagring taget op igen med den såkaldte trådoptager. Den bliver med tiden udviklet til båndoptageren.

Poulsen fik en Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris i 1900 for telegrafonen. Han har også fået en række hædersbevisninger: Videnskabernes Selskabs Guldmedaille i 1907, æresdoktor ved universitetet i Leipzig 1914, og kommandør af 2. Grad af Dannebrogordenen i 1923.

Han døde i 1942, 72 år gammel.

Nielsen, L. (2003). Valdemar Poulsen og Telegrafen. Opfindelsen af magnetisk lagring. Rostra. 2003.
Wikipedia: Valdemar Poulsen (Besøgt den 15. maj 2019)
Pedersen, K. (2006). Danske opfindere får deres egen kanon. Computerworld. 2006.

Dansk patent nr.: DK2653
Patentansøgningsdato: 01/12-1898
Patentdato: 31/10-1899
Tekstforfattere: Laura Andersen Funder
Redaktør: Jakob Caspersen, Signe Skov Hansen

Valdemar Poulsen

1869 - 1942
Mand, København. Erhverv: Fysiker og ingeniør

Mere nysgerrig?

Hele patentbeskrivelsen
Menu