Snehegn

Det lå ikke i kortene, at Poul Tholstrup skulle blive opfinder af et snehegn. Han var søn af Rasmus Tholstrup, der var en kendt skikkelse inden for andelsmejerier. Hans fremtid pegede da i første omgang også i retning af ostesalg og produktion. Fra 1918 havde han sin egen osteforretning, som han bestyrede med god succes.

I 1939 får han så idéen til et nyt snehegn. Snehegnene stod langs vejene, hvor de skulle bremse snefygning.  De eksisterende hegn var lavet af træ. De var temmelig dyre, og de virkede ikke optimalt. For på det glatte træ kunne der sætte sig sne fast, og fryse til. Dermed aftog hegnets virkning og sneen kom igennem.

Poul Tholstrups hegn var lavet af halmbånd; en slags flettede halmstrå. Hegnet var ikke tæt, men var mere en slags vævet gitter. Halmen blev flænset en smule op, så der dannede sig små knuder af halm langs hegnet. Det viste sig at være meget effektivt til at bremse sneen, selvom hegnet ikke holdt tæt.

Men Tholstrups Idé blev nær stjålet før han kunne sætte den i produktion.

Da opfinderen ville teste hegnet for en vejinspektør fik han uventet besøg. Den lokale grosserer Gunnar W. Smith kom forbi, og øjnede en forretning. Tholstrup var dog afvisende – han ville teste sin opfindelse grundigt, før han satte den i produktion. Til Tholstrups forbavselse fandt Smith en tommestok frem, og begyndte at måle hegnet op.

Selvom Tholstrup fandt det “paafaldende” så troede han ikke, “at Hr. Smith vilde kopiere min idé: men med Forbavselse konstaterede jeg, at en herværende Rørvævsfabrik umiddelbart efter havde faaet Ordre fra Hr. Smith. Derefter har Hr. Smith henvendt sig til Ingeniørforeningen og Pressen med det Snehegn, som jeg i Realiteten har udarbejdet, men som han dristigt har kaldt sin Konstruktion.”

Det lykkedes for Tholstrup at få sit patent på snehegnet, og vi hører ikke  mere til Hr. Smith. Hegnet tegner da også til at blive en ganske god forretning.

I løbet af sommeren 1939 lægger intet mindre end 250 vejingeniører vejen forbi en prøveopstilling. Det får mange roser. En Amtsvejinspektør siger, at “Hegnet er saa godt og enkelt, at man egentlig kan ærgre sig over ikke selv at have opfundet det. Der har paa Grund af den laadne Overflade en særlig Evne til at mindske Vindens Hastighed, saaledes at der dannes lange Driver:”

Da vinteren kom stod hegnet sin endelige prøve. Snehegnene “gør deres pligt”.

Tholstrups snehegn ender med at blive en stor succes. Det bliver solgt til talrige kommuner og amter. DSB aftager også snehegnene. Vi får et indblik i de mængder af snehegn, som Tholstrup får produceret gennem en retssag i 1941. Her køber han for 17.800 kr. halm, svarende til knap 450.000 kr. i 2019. Halmleverandøren snød ham i øvrigt for ca. 5000 kr., eller ca. 125.000 kr. i 2019 tal.

I 1941 var på mange områder et skæbneår for Tholstrup. Ud over retssagen brænder den ene af hans to fabrikker ned til grunden. Også denne brand vidner om en hurtigt voksende virksomhed. En arbejdsdreng laver en mindre brand, da han tænder op i en kakkelovn. Den bliver hurtigt slukket, men han overser en gnist i loftet. Kort efter slår flammerne op gennem loftet, og virksomhedens to store lokaler og en lade brænder ned til grunden.

Fabrikken var indrettet på Lille Maglegård syd for Roskilde. Der lå intet mindre end 225 km halmbånd til at producere hegnet på lager. Fabrikken måtte arbejde i to hold à5 mand for at følge med efterspørgslen.

Heldigvis havde firmaet endnu en fabrik. Den lå i Middelfarts gamle banegård, som var blevet overflødig efter Lillebæltsbroen blev indviet. Fabrikken blev bestyret af Pouls bror, Erik Tholstrup. Et tilfældigt møde ved stationsbygningen blev til starten for et helt nyt forretningseventyr for Tholstrupfamilien.

En dag mødte Eriks kone, Signe Tholstrup, et par mænd der gik og inspicerede arealet foran banegården. Hun fandt ud af, at de var på udkig efter et område til at anlægge en fyldestation til gasflasker. Signe talte med resten af familien om episoden, og de fandt ud af at de kom fra firmaet Dansk Flaskegas Co.

Påfyldningsstation blev der ikke noget af, men Tholstrup familien var opmærksomme på virksomheden, da den snart efter blev sat til salg. Fire af de syv Tholstrup brøde, herunder Poul, slog til, og købte virksomheden, som de overtog i 1941.

Poul Tholstrup byttede sig frem til sin andel i selskabet med Kornerupgård, som han havde købt omkring 1930. Pengene til gården havde han vundet i motorsportsløbet København – Paris, som han vandt omkring 1930. Præmiesummen var svimlende 30.000 kr., udbetalt i Ford aktier – mere end 1,1 mio kr. i 2019-værdi.

Interessen for motorsport var stærkest i 1920’erne og 1930’erne, hvor han hørte til den absolutte elite i Danmark. Hans passion for sporten varede dog ved. Derfor købte han en tidligere grusgrav, og grundlagde Roskilde Ringen. Den åbnede i 1955. På det tidspunkt havde han fået godt med penge.

Købet at gasselskabet viste sig nemlig at være en glimrende investering. I 1950 blev den omdøbt til Kosan, et navn som mange danskere stadig nikker genkendende til. Da den var på sit højeste i 1972 beskæftigede firmaet 1721 ansatte.

På et tidspunkt efter Poul har investeret i Kosan sælger han, eller nedlægger produktionen af snehegn.

Snehegn forblev i brug mange steder i landet frem til slutningen af 1980’erne. Med tiden gjorde nyere, kraftigere sneplove den meget møjsommelige snerydning lettere. Samtidig var lønudgifterne til at sætte hegnene op betydelige, ligesom man måtte betale erstatning til de landmænd, der måtte døje med at have snehegn på deres marker. Snehegn produceres og sælges dog fortsat i Danmark, men kun til private. F.eks. har firmaet Expo-Net Danmark A/S siden 1959 solgt snehegn af plastik.

I 1965 bliver Poul Tholstrup købt ud af Kosan af sin bror, og går på pension. Herefter dyrker han sin store passion for ornitologi med stil: han køber et område på over 100 hektar nær Kalundborg, og omdanner det til fuglereservat.

Sideløbende fortsætter han ejerskabet af sin osteforretning, Tholstrups Ostelager, som han havde bortforpagtet til sin højre hånd, Poul Andersen. Andersen havde været ansat siden 1925. Han gik på pension i 1986 efter 61 år i samme butik.

Poul Tholstrup døde i 1986, 87 år gammel. I 2014 blev der rejst en sten i hans minde på den nu nedlagte Roskilde Ring.

Dagbladet. Roskilde. Dagblad. 16/2-1939
Dagbladet. Roskilde Dagblad 28/8-1939
Dagbladet. Roskilde Dagblad 5-1/1940
Dagbladet. Roskilde Dagblad 14/11-1941
Dagbladet. Roskilde Dagblad 6/6-1968
Dagbladet. Roskilde Tidende, 20-11/1986
Dagbladet. Roskilde, 4/10-1986 s. 42 ff.
Expo.net Danmark A/S (Besøgt den 16. maj 2019)
Snehegne er for dyre og upraktiske, 9. januar 2011 (Besøgt den 15. maj 2019)
50 års jubilæum for fuglereservatet Store Vrøj ved Saltbækvig (Besøgt den 15. maj 2019)
Stort naturområde lukkes af for offentligheden (Besøgt den 15. maj 2019)
Historien om Kosan Gas (Besøgt den 15. maj 2019)
Burchardt, J. (2008). Lydpotter, arbejde og ledelse Walker Danmark – fra håndværk til multinational business. Middelfart Museum & Forlaget Kulturbøger, s. 27 ff.
Video: Mindesten for Poul Tholstrup på Rokilde Ring (Besøgt den 15. maj 2019)

Dansk patent nr.: DK58464
Patentansøgningsdato: 09/02-1939
Patentdato: 17/02-1941
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen