Pulsator til malkemaskiner

Den første malkemaskine i Danmark blev demonstreret i 1862. I 1936 var der kun ca. 1,8% af de danske gårde, der havde en. Det på trods af, at besparelserne ved at få en har været meget stor. Der har været tusindvis af malkepiger og -drenge på de danske gårde – et erhverv som malkemaskinerne nu har udryddet.

Den store udfordring var at gøre maskinerne simple, pålidelige og nemme at reparere.

Det skulle denne nye pulsator være med til at løse. Den var mere simpel i sin opbygning end konkurrenterne. Den kunne kun samles på én måde, havde ingen fjedre, eller stempler der skulle smøres.  

Pulsatoren er en af de tre hovedbestanddele på en malkemaskine, der også består af en vakuumpumpe og en mælkecentral med fire pattekopper.

Malkemaskiner er bygget, så de efterligner kalvens suttebevægelser. Derfor skal der sidde en pulsator mellem pumpen og patkopperne. Den omformer pumpens konstante sug til enkelte ryk.

Pulsatoren blev opfundet af mekanikeren Svend Hansen Sigvard i 1938. Han registrerede  navnet Damalko året efter, og udvikler tilsyneladende en hel malkemaskine.

Produktionen foregår hos General Motors, der ellers var mest kendt for “lakstraalende Personautomobiler” som Nationaltidende bemærker det.

Anden Verdenskrig bremser produktionen af malkemaskiner, og i 1946 er det fortsat kun 6,5 % af de danske kvægbesætninger, der har en. Efter krigen går det hurtigt. I 1959 er tallet steget til 70,4%.

Prisen var ca. 1000 kr. for et “Komplet Anlæg med to Maskiner” i 1939. Så selvom månedslønnen for en kvindelig husassistent kun var 76 kr., kunne maskinen altså hurtigt tjene sig hjem.

Som et landbrugsland med en stor og effektiv mælkeproduktion er det oplagt, at der skulle produceres malkemaskiner i Danmark. Ud over Damalko bliver der også grundlagt andre virksomheder, der laver malkemaskiner i 1930’erne, f.eks. S. A. Christensen i 1938 og Strangko i 1930.

Det er uvist hvad Sigvard selv fik ud af opfindelsen, men den har næppe gjort ham styrtende rig. Han flytter til en mindre lejlighed i Hellerup i løbet af 1940’erne. Han fortsætter med at udvikle malkemaskineteknologi.

Det er nærliggende at tro, at han har været ansat på General Motors, og at han her har videreudviklet maskinen. Han udvikler også en særlig ventil til køleskabe. Måske til General Motors’ mærke Frigidaire, der også blev produceret i Danmark.

Han får i alt ni danske patenter, det sidste i 1963. Patenterne tæller bl.a. en sprinkler til vandingsanlæg, en roeoptagningsmaskine og en gasbrænder. Flere af hans opfindelser bliver også patenteret internationalt i bl.a. Tyskland, Tjekkoslovakiet, USA og Storbritannien.

Sigvard dør i 1967.

Patent- og Varemærkestyrelsen (Besøgt den 16. maj 2019)
Gyldendal: Den Store Danske – Malkemaskine (Besøgt den 16. maj 2019)
Strangko har 75 års jubilæum (Besøgt den 16. maj 2019)
Kolding Wiki: S. A, Christensen og Co. (Besøgt den 16. maj 2059) 
Søndergaard, J. A. (2004). Landbohistorisk Tidsskrift, 2004:2. Mekaniseringen i dansk landbrug 1845-1920. S. 57 ff.
Ingeniøren, 6/1-1951.
Registreringstidende, nr 22, 15/6-1939.
Frederiksborg Amts Tidende, 17-11-1939.
Berlingske Tidende, 5/9-1949.
Slid og dårlig løn (Besøgt den 16. maj 2019)
Danmarks Statistik: Statistisk Årbog, 1939, s. 52
Danmarks Statistik: Statistisk Årbog, 1959, s. 80
Danmarks Statistik: Statistisk Årbog, 1946, s. 50, 53

Dansk patent nr.: DK57573
Patentansøgningsdato: 03/11-1938
Patentdato: 22/04-1940
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Jakob Caspersen, Signe Skov Hansen