plastikøjne

1946

Plastikøjne

Fra niche til massemarked og retur

Det hele begyndte med en ulykke. I 1944 mistede tandteknikeren Christian Hans Ferdinand Zacchis 4-årige søn et øje. Mens ulykken var slem nok i sig selv, så blev den værre af, at det var helt umuligt at skaffe et glasøje til drengen.

Produktionen af dette nicheprodukt var nemlig indtil videre foregået i Tyskland. Året efter krigens afslutning var der hverken kapacitet, eller materialer til at lave den slags produkter. Zacchis søn måtte derfor undvære et kunstigt øje.

En dag mødte Zacchi sin ven, kulhandleren Svend Rud Hansen. Han foreslog Zacchi, halvt i spøg, at han da kunne lave et kunstigt øje selv. Zacchi tog ham på ordet.

Han valgte at lave øjet med et nyt materiale: akrylplastic. Som tandtekniker var han begyndt at bruge dette nye materiale til tænder. Det var stærkere end glas, som man ellers havde brugt til kunstige øjne. Plasten var heller ikke følsomt overfor kraftige temperaturskift, der kunne resultere i at øjet sprang. Det lettere materiale gjorde også, at man kunne bevæge plastikøjet en smule.  Alt i alt et oplagt materiale til et kunstigt øje.

Otte dage efter deres møde foreslog Zacchi Rud Hansen, at de skulle starte en produktion af de nye øjne, og det gjorde de så. Undervejs udviklede de øjet yderligere.

Hvad opfinderne ikke vidste var, at der allerede foregik eksperimenter i USA og Storbritannien med produktion af plastikøjne. Derfor kunne de ikke få patent på at producere plastikøjne som sådan, men dog til nogle af deres forbedringer.

Ved at forme øjets iris på en særlig måde blev det muligt, at bevæge øjet, så det virkede mere naturligt. Samtidig brugte de en fotografisk trykketeknik, der gav de helt rigtige farver til øjnene.

De to herrer stifter firmaet Hansac Plastic i deres hjemby, Hjørring i 1946. Produktionen bliver udvidet med øjne til både dukker og udstoppede dyr allerede inden den er gået igang. De er noget mere simple, og nemmere at skaffe maskiner til, end de speciallavede apparater som menneskeøjnene kræver.

I 1947 kunne man lave 500 øjne om dagen – mere end rigeligt til at dække det danske marked på ca. 20.000 øjne om året. Firmaet har modtaget forespørgsler fra 52 forskellige lande, heriblandt Kina

Produktionen går strygende. I 1947 kan man lave 500 øjne om dagen – mere end rigeligt til at dække det danske marked på ca. 20.000 øjne om året. Firmaet har modtaget forespørgsler fra 52 forskellige lande, heriblandt Kina

Fem år senere eksporterer virksomheden til stort set alle europæiske lande. Produktionen af øjne til dukker og udstoppede dyr er ved at blive udfaset, så man kan koncentrere sig om hovedopgaven med de menneskelige erstatningsøjne. Rud Hansen havde i mellemtiden købt Zacchi ud af firmaet.

Men snart herefter stopper produktionen i Hjørring. Tysklands produktion kommer atter på fode, og firmaet kan ikke følge med konkurrencen. Da firmaet genopstår i et kælderlokale i Aarhusbydelen Kongsvang står produktionen på dukkeøjne.

Efter de danske dukkeproducenter forsvinder, går produktionen over til alskens forskellige plastikvarer. Firmaet sadler om fra at have ét nicheprodukt, til at have en bred portefølje.

I 1968 opfører man en ny fabrik i  industribydelen Hasselager på 300 m2. Her producerer de alt fra fjernsynsantenner, møbelsko og gasflaskepropper til gardinstangstilbehør, dørhåndtag og plastikartikler til hospitaler. Der er nu ansat otte kvinder i produktionen, som betjener lige så mange fuldautomatiske maskiner.

Det er en temmelig usædvanlig udvikling i den danske plasticindustri. Her gik udvikling som regel den anden vej – mod færre, mere specialiserede produkter.

Ikke desto mindre går det fint for virksomheden lang tid endnu. I 1973 dør Svend Rud Hansen, og hans søn Erik Rud Hansen overtager virksomheden. Han er meget kvalificeret til stillingen. Ikke alene på grund af sin uddannelse som kemotekniker, men også med erfaringen fra de vel nok to største danske plastikvirksomheder: LEGO og Carmen Curlers.

I 1986 fejrer Hansac 40 års jubilæum, og står som en af de absolutte veteraner på det danske plastikmarked. Produktionen er stadig spredt ud på mange artikler – over 150 forskellige. Der er stadig otte ansatte. Virksomheden lever af aldrig at sige nej til et nyt produkt. Derimod deltager man aktivt i produktudviklingen, og hjælper kunderne med materialevalg og udformning.

Omkring 1990 bliver virksomheden solgt og omdøbt til Park Plast. Den blev drevet af to brødre, som videreførte en del af Hansacs produkter, men ellers især slog sig op på at arbejde sammen med mindre iværksættere.

Sortimentet var fortsat bredt anlagt: sparebrusere, sportsure med integreret resultattavle og juletræstopbeskyttere.

De mødte en lang række udfordringer, som en lille virksomhed. Mens der var mulighed for at finde støtte fra banker og stat til at lave markedsanalyser og opfindervirksomhed, så var det noget nær umuligt at rejse penge til den dyre produktionsopstart.

Staten ville ikke støtte med mindre end 500.000 kr., bankerne ville ikke låne medmindre kunderne havde skrevet under, og kunderne ville ikke love noget, medmindre produktionen var i gang.

Morgenavisen Jyllands-Posten, 7-2/1993
Århus Stiftstidende, 19/4-1993, s. 10
Morgenavisen Jyllands-Posten, 6/8-1986 s. 23, 45
Vendsyssel Tidende, 8-5/1973
Aarhuus Stifts-Tidende, 7-5/1973
Berlingske Aftenavis, 26-9/1946
Jyllands Posten, 5-5/1973
Ribe Stifts-Tidende, 6/11-1947 s. 3
Aarhuus Stifts-Tidende, 21/12-1975, s. 25, 29
Vendsyssel Tidende, 25/9-1946
Aarhuus Stifts-Tidende, 3/3-1969, s. 3
B.T., 2/10-1952 s. 10

Dansk patent nr.: DK71910
Patentansøgningsdato: 26/10-1946
Patentdato: 11/12-1950
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen

Christian Hans Ferdinand Zacchi

1916 - 1993
Mand, Hjørring. Erhverv: Tandteknikeren, der tog initiativ til opfindelsen af plastikøjnene i akryl

Mere nysgerrig?

Hele patentbeskrivelsen
Menu