Låg til mælkespand

Frederiksberg Metalvarefabrik blev grundlagt i 1898 med det mål, at producere den bedste mælketransportspand. Det var mens andelsbevægelsen var i hurtig vækst, og der var fokus på gøre produktionen af spande nemmere, bedre og hurtigere.

I 1905 kom der et stort gennembrud, da man kunne sætte den første mælkespand på markedet, der var presset ud af ét stykke metal. Den var let at gøre ren, og når blikket var ved at være slidt, så kunne den blive fortinnet på ny.

Endnu et gennembrud kom med aluminiumsspanden “Almin”, der blev introduceret omkring 1920. Med det nye materiale rustede spandene ikke længere. De var så holdbare at man reklamerede med, at de kunne gå i arv fra far til søn.

Dette låg blev opfundet i 1929. Da var Frederiksberg Metalvarefabrik en mellemstor fabrik, der især leverede forskellige produkter til mælke- og mejerisektoren, både i Danmark og i udlandet.

Det var også en fabrik, der var presset fra flere kanter.

Konkurrenter i ind- og udland

For det første var konkurrencen hård. Man skulle ellers tro, at der var gode salgsmuligheder i et land med knap 1800 mejerier, og hvor bønderne producerede mere end en halv mia. kg. mælk om året. Mælkeprodukterne udgjorde ca. en tredjedel af landets samlede eksport.

Alligevel var tiderne ikke gode for fabrikkens vigtigste produkt, mælkespande. De seneste ti år havde produktionen været fokuseret på de nye mælkespande i aluminium. Men nu mærkede man, at konkurrenceforholdene var “yderst uheldige, idet der finder Dumping sted fra Udlandet.”

Derfor var det vigtigt at forbedre produkterne, og det nye låg var en vigtig del af selskabets udviklingsarbejde. Det gav da også – her ifølge Skive Folkeblad – en væsentlig forbedring til mælkespandene:

“Der har i mange Aar været Ønsker om at faa fuldstændig rustfrie Transportspande, men først fornylig er dette blevet muligt, idet Frederiksberg Metalvarefabriks “Almin”-spande fra 15 Liter og opefter nu er forsynet med rustfrit Laag, der er patentanmeldt. Ved Anskaffelse af Transportspande bør man derfor passe, at disse ikke er forsynet med Staal- eller Jernlaag, men er forsynet med de rustfri Alminlaag.”

Aluminumslåget havde vist sig at være meget vanskeligere at fremstille, end selve spanden. Med den ret simple konstruktion var den nem at presse i den rigtige form. Men låget kunne ikke fremstilles af ét stykke metal. Det skulle have et håndtag, og der skulle gå et stykke af kanten ned i spanden.

Den hidtidige løsning havde været at svejse delene sammen i blik. Det gav rust, og dermed problemer for bønderne. Det store gennembrud i aluminiumssvejsning var ikke kommet i 1929. Det kunne lade sig gøre, men det var besværligt, og materialet mistede en del af sin styrke i processen.

Derfor lancerede Frederiksberg Metalvarefabrik et låg, der var presset sammen af flere stykker aluminium. Den indre krave blev presset fast langs lågets ydre kant. I toppen af låget blev kraven nittet fast sammen med håndtaget. Dermed fik man et stabilt låg, der ikke krævede svejsning.

Det var for at demonstrere denne konstruktion, at virksomheden sendte et overskåret låg ind til patentmyndighederne. Selve opfindelsen lå under overfladen.

Den gode idé, og rettighederne

Nye opfindelser var der brug for, hvis man skulle klare sig på markedet. For ud over konkurrencen fra udlandet, så var der en hel underskov af danske leverandører af maskiner og tilbehør til mejerier og mælkeproducenter. En stor del af de 59 danske metalvarefabrikker producerede varer, der lignede hinanden til de samme kunder.

Firmaets direktør, en hr. Overgaard, mente derfor, at man burde lægge nogle af fabrikkerne sammen. Dermed ville man stå stærkere i konkurrencen mod udlandet, og man kunne koncentrere investeringerne i ny teknologi bedre.

En samling blev der ikke noget af. Tværtimod var den indenrigske konkurrence om den nye teknologi hård. Det vidner en stribe retssager om. Her var der kamp om rettighederne til den nye teknologi, og Frederiksberg Metalvarefabrik var skiftevis anklager og forsvarer.

Metalvarefabrikken blev anklaget for at have kopieret en særlig del til en gearkasse til deres produktion af kærneæltere. Kærneælteren var en maskine til den vigtige smørproduktion. Som navnet antyder kunne den både kærne og ælte smøret i én arbejdsgang. Anklageren var Silkeborg Maskinfabrik, der var den førende producent af kærneæltere i Danmark.

Det sluttede med, at Frederiksberg Metalvarefabrik vandt sagen. Det var ikke første gang de to firmaer tørnede sammen i retten, og det var ikke det eneste selskab, der var patentstridigheder med. F.eks. blev  De Danske Mejeriers Maskinfabrik fra Kolding dømt til at betale 5000 kr. i erstatning til Frederiksberg Metalvarefabrik for at have krænket deres patent på et særligt pasteuriseringsapparat.

Fabrikken står i brand

Ud over konkurrencen, så blev fabrikken ramt af en alvorlig brand i 1929. Der opstod skader for ca. 100.000 kr, og hele maskinhuset brændte ned. Formentlig var maskinmesteren kommet til at placere den varme slagger for tæt på bygningen, da han rensede ovnen ud inden han gik hjem.

Dagen efter sagde forvalteren til Berlingske Tidende at “Det er saa uheldigt… at det netop nu er vores allertravleste Tid, og vi beskæftiger ca. 125 Mand, som nu staar uden Arbejde. Hvor længe det vil vare inden vi kommer i Gang, er ikke godt at sige, men i bedste Fald vil der gaa 14 Dage.”

Brand og konkurrence til trods, så havde virksomheden fortsat sorte tal på bundlinje i årene op til 1930’ernes finanskrise. Overskuddene var dog ikke prangende. Virksomheden lagde alt til side, så man kunne fortsætte med at udvikle produkter og investere i nye maskiner.

Aktionærerne havde ikke fået betalt udbytte siden 1921. Prioriteten med at investere frem for at tilgodese aktionærerne gav tilsyneladende pote. I al fald overlevede fabrikken finanskrisen.

I starten af 1930’erne begyndte man også at udvikle en produktion af rustfri stålvaske, der blev presset i ét stykke.

Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at der var muligt at få råvarer og investeringer nok til at få produktionen op i gear, så den kunne følge med efterspørgslen.

Produktsortimentet udviklede sig løbende op igennem den anden halvdel af 1900-tallet. Foliebakker, aluminiumsbåde og udendørsmøbler var blot en del af porteføljen.

I 1988 blev virksomheden solgt til det norske Intra A/S, og produktionen koncentreret om de rustfri stålvaske.

Fra 2005 har Intra været en del af den multinationale Teka koncern, der opererer i 125 lande.

A short history af welding aluminum (Besøgt 15. maj 2019)
Social-Demokraten, 23-3/1929
Vestkysten. Esbjerg Avis, 3-9/1929
Aarhuus Stifts-Tidende, 2-4/1930
Demokraten, 11-4-1930
Herning Folkeblad, 17-9-1929
Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis, 31/5-1929
Den  til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 31/5-1929
Danmarks Statistik. Statistisk Årbog 1931. Det Statiske Departement, 1931. S. 44, 49, 56 f., 68.
Dansk Industri (Besøgt den 15. maj 2019)
Dansk Industri (Besøgt den 15. maj 2019)

Dansk patent nr.: DK44310
Patentansøgningsdato: 23/09-1929
Patentdato: 23/06-1931
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen