1956

Hygiejnebind

“altid Reform til den moderne kvindes hygiejne”

I 1950’erne var det stadig almindeligt, at kvinder syede eller strikkede deres egne bind. Else Vita Poulsens nye hygiejnebind, og det selskab der solgte dem, var med til at ændre det.

Engangshygiejnebindet var ellers ikke en ny opfindelse. Det første blev opfundet i 1896, men vandt ikke nogen stor udbredelse. Under Første Verdenskrig opdagede franske sygeplejersker, at den celluloseforbinding der blev brugt til de sårede soldater også kunne bruges som bind.

Efter krigens afslutning var der ikke længere den store efterspørgsel efter forbindinger. Derfor stillede nogle af de nye fabrikker produktionen om til menstruationsbind.

Der gik dog endnu en rum tid før de hjemmelavede bind blev udkonkurreret, på trods af ulemperne. De bestod oftest af en lille lomme, der var stoppet vat i. Så blev den sat om livet med en elastik eller en snor.

Restaureringstekniker fra Kvindemuseet, Bente Larsen har selv lavet nogle af de gamle bind, og var ikke imponeret: “De var forfærdelige at gå med. Vattet klumpede sig sammen, og man blødte ved siden af.”

bt, 17-5-1956

I mange af de første Reform reklamer fra 1950’erne er talemåden om menstruation fortsat tilbageholden og indirekte.

De brugte bind blev lagt i en spand med saltvand for at fjerne blodet, inden de blev vasket. Når de hang til tørre foregik det ofte under lagner og dynebetræk, så de forblev skjulte.

Netop det “at holde tilstanden skjult for omgivelserne, således som det i reglen ønskes” var opfindelsens hovedformål, som man kan læse i patentbeskrivelsen.

Det bind, som Else Poulsen fik patent på havde derfor indbyggede reservebind. Så havde man altid et ekstra bind hvor man skulle bruge det. Det var en stor fordel i en tid, hvor bindene havde en anseelig størrelse sammenlignet med nutidens standarder.

Når man ønskede at skifte bind kunne man blot rive et lag af. Under et væsketæt lag gemte der sig endnu et bind, som nu var klar til brug.

Aktuelt 5-4-1970

I 1970’erne bliver reklamerne mere direkte i deres præsentation af menstruationen. Mens formålet med produktet naturligvis er at holde menstruationen skjult, så er fænomenet så naturligt, at man kan bringe et billede af en kvinde med et bind på i avisen.

Bindet i Teknisk Museums samling er dog ikke udformet på denne måde. Måske sendte Else Poulsen bindene ind for at demonstrere det særlige væsketætte lag for patentmyndighederne.

Bindet fra samlingen blev lanceret af Nordisk Forbindsstofs mærke Reform under navnet Special. I takt med at flere og flere kvinder gik over til at bruge engangsbind steg Reforms popularitet, og det blev det førende mærke i Danmark.

En af grundene til at det lykkedes for dem, var deres reklamekampagner. Disse reklamer var med til at ændre synet på menstruation. Nu blev menstruation en synlig del af hverdagens mediebillede. Dermed var reklamerne med til at gøre menstruation til en mere acceptabel ting at tale om.

Reforms status som det førende mærke dalede i fra midten af 1980’erne. Dette falder sammen med en stor udvikling indenfor hygiejnebind hos to store konkurrenter.

bt, 3-10-1953

Et gennemgående træk i reklamerne fra 1950’erne og op til 1980’erne er, at slå på  at man kan alt det, man plejer at kunne under menstruationen. Hvad enten det er at have smart tøj på, spille tennis, cykle eller gymnastik. Så længe man bruger Reform, naturligvis.

Always kom på markedet i 1984, og i 1991 lancerede Libresse vingebindet i norden. Samme år kommer det meget tynde ultrabind. I 1995 er det trusseindlæget, der fra 1999 også kommer i en åndbar version. Det er også i 1999, at Libresse sender det første g-strengsbind på markedet.

På et tidspunkt inden 1991 bliver Reform en del af den Svenske koncern Mönlycke, der også ejer Libresse. Senest i 2001 var Reform-bindene ikke længere at finde på markedet.

Opfinderen, Else Vita Poulsen var en meget foretagsom kvinde. Ud over Reform Special fik hun også patent på en fremstillingsmåde til hygiejnebind. Patentet for bindet bliver udtaget både i Tyskland, Storbritannien og USA. Det er dog usikkert, om den originale idé med flere afrivelige bind i ét nogensinde kom i produktion.

Else Poulsen havde talrige firmaer, og var involveret i alt fra skønhedsmidler og hygiejnebind til møbler og tæpper samt skibsfart. Hun bedrev mange af forretningerne sammen med sin mand fra deres villa i Charlottenlund.

Middelfart Venstreblad, 8/6-1986
Jyllands-Posten, 1/3 -1955
Aalborg Stiftstidende, 29/7-1956
Aktuelt, 5/4-1970
B.T., 17/5-1956
Morgenavisen Jyllands-Posten, 4/10-2001

Dansk patent nr.: DK86964
Patentansøgningsdato: 06/01-1956
Patentdato: 02/03-1959
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Jakob Caspersen

Else Vita Poulsen

? - ?
Kvinde, Charlottenlund. Erhverv: Grosserer og opfinderen bag den danske videreudviklingen af engangshygiejnebindet

Mere nysgerrig?

Hele patentbeskrivelsen
Menu