Huske- og vækkeur

I slutningen af 1950’erne og navnlig i 1960’erne var kontrol og effektivisering for alvor ved at komme på dagsordenen på det danske arbejdsmarked. Der var fuld beskæftigelse, og der var derfor behov for, at den knappe arbejdskraft blev udnyttet bedst muligt.

Dette alarmur blev opfundet i samarbejde mellem direktør Frida Lykke Porst og ingeniør Peter Andreas Simonsgaard. Uret kan indstilles til at ringe, eller blinke på flere forskellige tidspunkter i løbet af en arbejdsdag – fra kl. 7.00 til kl. 18.00.

Uret bestod af et urværk, der trak en ekstra, indvendig arm for minutviseren og en tilsvarende for timeviseren. Når man aktiverede et tidspunkt på urets taster ville det dreje en lille fjeder, som den indvendige arm så ville få kontakt med på sin vandring rundt om urskiven. Fjedermekanismen var lavet, så den gav et kort og klart signal.

Porst var bl.a. direktør for et reklamebureau. Man kan forestille sig, at hun havde behov for at kontrollere, at bestemte opgaver blev udført til bestemte tider. I patentbeskrivelsen fremhæves det da også, at uret er særligt velegnet til “kontorer, hoteller, hospitaler, værksteder osv., hvor adskillige bestemte klokkeslæt må overvåges”.

Som ingeniør har Simonsgaards rolle så til gengæld været at stå for den tekniske og mekaniske udformning. Og netop urets specielle elektro-mekaniske teknik var afgørende for, at det opnåede patent. Selve idéen om et alarmur var nemlig ikke ny, da ansøgningen blev indsendt i 1957. Der fandtes allerede flere patenter på andre lignende ure; et enkelt helt tilbage fra 1911. Men ingen af dem havde en opbygning som den i Porst og Simonsgaards ur.

Arbejdermuseet: 60’erne – akkordræs og velstand

Dansk patent nr.: DK93170
Patentansøgningsdato: 19/10-1957
Patentdato: 02/04-1962
Tekstforfattere: Laura Andersen Funder
Redaktør: Jakob Caspersen, Signe Skov Hansen