Carlsbergkolben

I Danmark kan vi spore ølbrygningens historie tilbage til Bondestenalderen. Gennem tiderne har både bryggeteknologien og øllet udviklet sig. Men den måske største forandring kommer i 1883. Her lykkedes det Emil Christian Hansen at rendyrke en gærtype, der stadig er verdens mest udbredte ølgær: Saccharomyces carlsbergensis.

Chr. Hansen var en alvorstung og halvparanoid mand. Han voksede op under små vilkår i Ribe. Efter et år i købmandslære forsøgte han at gå i faderens fodspor som husmaler, men det bandt heller ikke an. En overgang boede han med en sigøjnerfamilie, ligesom han drømte om at melde sig som frivillig til Garibaldis oprørshær i Italien.

Det skulle blive mødet med botanikeren Peder Nielsen, der ledte hans interesser i retningen af naturhistorie og botanik. Efter at have arbejdet som lærer i en årrække startede han i 1871 på universitetet. Her vandt han en prisopgave i 1876 for en afhandling om svampe.

I 1879 blev han leder af Fysiologisk Afdeling på Carlsbergs Laboratorium. Han havde de absolut bedste forhold til forskning i ølgær, som nu blev hans hovedområde.

Gæren var en meget følsom del af bryggeprocessen. Ikke så sjældent endte man med ildelugtende eller tyktflydende øl, der ikke kunne drikkes. Mikrobiologi var stadig et nyt felt, og man kendte endnu ikke de nærmere forskelle på de forskellige gærstammer.

Det var her Hansen leverede sit store bidrag. Han udviklede en metode til at rendyrke og formere bestemte gærstammer med udgangspunkt i blot en enkelt gærcelle. Carlsbergkolben var en essentiel del af dette arbejde. Den gjorde det muligt at opdyrke gærcellerne i den store skala der skulle til, for at de kunne bruges industrielt.

Metalkonstruktionen var nem at rengøre, og den kunne holdes steril. Derfor kunne den bruges til at opformere gærcellerne uden at de blev forurenede med andre stammer.

Kolben blev produceret af kobbersmeden W. E. Jensen. I lighed med den nye gærstamme blev den aldrig patenteret. I. C. Jacobsen holdt på laboratoriets statutter, der stipulerer, at intet resultat måtte holdes hemmeligt. I stedet for at sælge gæren delte man prøver ud af den. Snart spredte opfindelsen sig til bryggerier verden over, og ølbrygningen var forandret for altid.

Carlsbergkolben og Emil Chr. Hansens forskning markerer en overgang til en evidensbaseret fødevareproduktion. Hvor ølproduktionen tidligere var baseret på den enkelte brygmesters erfaringer, gik den over til at være funderet på videnskabelige undersøgelser.

Det var ikke kun hos bryggerierne dette skift skete, men i store dele af den danske fødevaresektor. Den udvikling fortsætter i dag, og er en vigtig årsag til, at den danske fødevareproduktion hører til blandt de mest sikre og effektive i verden.

Emil Chr. Hansen modtog gennem sin karriere en lang række priser og hædersbevisninger, bl.a. Medlem af Videnskabernes Selskab (1890), titulær professor (1892), Ridder af Dannebrog (1892) og kommandør af 2. grad (1908).

Han døde i 1909.

Dansk patent nr.: Intet patent udtaget
Patentansøgningsdato: Intet patent udtaget
Patentdato: Intet patent udtaget
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen