Butterflyholder

Selv for de fingernemme kan det være en udfordring at binde en butterfly. Det så Niels Rikard Eldur Madsen en forretningsmulighed i.

Som repræsentant for en herreekviperingsforretning havde han god kontakt til forskellige tøjforhandlere, og han havde et godt indblik i hvad der rørte sig inden for feltet.

Opfindelsen består af en metaltråd, der både bevarer butterflyens form og tjener som holder til forskellige skjorter. Den ene del gik ind i butterflyens vinger, og den anden del kunne fastgøres til skjorteflippen. Dette kunne enten ske med en særlig lille holder, man kunne sætte på en knap, eller med to små metalstænger der gik ind under kraven. Disse kunne skrues af når de ikke var i brug.

I midten af 1943 annoncerer han i Socialdemokraten efter to unge piger, 15-17 år, som kunne få arbejde med at sy butterflys. Arbejdspladsen lå hjemme på hans privatadresse. Nogle måneder senere fik han lokale på Købmagergade, og hans virksomhed “Eldurs Butterflyindustri” blev stiftet.

Den raserende verdenskrig gav problemer med vareforsyningen på snart alle områder. Stof var også en mangelvare. Eldur indarbejdede denne situation i sin forretningsmodel: “Send os Deres slidte Slips, deraf syer og sender vi til Dem smukke, moderne BUTTERFLY.”

Eldur har tilsyneladende en vis succes med firmaet. I al fald annoncerer han livligt i Berlingske Tidende med “System Eldur”, der “holder Butterfly’en effektivt fast på Flippen” og samtidig sørger for “at Butterfly’ens Facon, selv ved dagligt Brug, stadig holdes i en ulastelig Facon.”

I 1944 bliver systemet sat i forbindelse med den store tøjproducent Crome & Goldschmidt. Det er usikkert, om Eldur sælger sin opfindelse, eller om han blot indgår i et samarbejde. Crome & Goldschmidt blev opkøbt af Illum i 1971.

Verdenskrigen er en omskiftelig periode for Eldur. Ikke alene er der kog i hans forretningseventyr, han har også gang i en retssag mod sin kone. På et tidspunkt slår det klik for ham.

I de første dage i 1946 bliver Eldur arresteret. En tidligere fange hos tyskerne genkender ham på Roskilde Station: Eldur var torturbøddel i nazistisk tjeneste i Vestre Fængsel. Han nægtede alle anklager.

I stedet for at rejse tiltale mod ham vælger Statsadvokaten at få ham indlagt på det psykiatriske hospital Sct. Hans, hvorfra han bliver prøveløsladt i november samme år.

Det bliver en kort tid uden for hospitalets mure for Niels Rikard. I marts 1947 bliver han endnu engang tvangsindlagt.

Denne gang har han forsøgt at få sin tidligere chef i fedtefadet på en sindrig facon.

Chefen havde været modstandsmand, og under krigen var han udsat for et fejlslagent attentat. Det spinder Eldur en kompliceret historie på.

I et falsk brev foregiver han at være en del af et undergrundsnetværk af nazister, de såkaldte Varulve. Her beskriver han sin tidligere chef som en nazistisk spion, der infiltrerede modstandsbevægelsen.

Brevet beskriver attentatforsøget som et trick, der skulle give ham troværdighed hos de andre modstandsfolk. Det blod, der flød fra ham “var rød Frugtfarve, og Lægebehandlingen blev foretaget af en af vores egne Læger”.

Eldur spredte brevet rundt omkring, og håbede så på, at det ville blive afleveret til politiet. Derefter skulle de indlede en undersøgelse mod hans tidligere chef.

Politiet blev ganske rigtigt kontaktet, men resultatet blev ikke som Eldur havde håbet. Det temmelig håbløst formulerede brev ledte dem på sporet af Eldur selv, som tilstod at være afsenderen.

Endnu engang bliver han tvangsindlagt på Sankt Hans. I oktober 1947 er han indlagt på et sygehus i Uppsala, som han flygter fra. Han mener nu, at han er besat af en død kvindes ånd, der vil bruge hans krop til at komme i kontakt med en anden kvinde.

Han skriver desuden et brev til den lokale Landfiskal – en juridisk embedsmand – at han er i kontakt med den nyligt afdøde statsminister Per Albin Hansons ånd.

Herefter taber vi sporet af Niels Rikard Eldur Madsen. Vi ved dog, at han dør i Brasilien i 1990, 80 år gammel.

Ministeriet for Handel, Industri og Søfart: Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, no. 9, 1943 s. 182
Social-Demokraten, 3/6/1943
Berlingske Tidende, 10/11/1943
Berlingske Tidende, 20/7-1944
Land og Folk, 38/3-1947
Horsens Social-Demokrat, 16/10-1947
http://gravgaard.familyds.com/slaegt/16532.htm (Besøgt den 16. maj 2019)

Dansk patent nr.: DK6301
Patentansøgningsdato: 09/02-1942
Patentdato: 12/02-1945
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen