Barberbladssliber

“Barberbladets slibning er i Virkeligheden et uløseligt Problem”. Sådan kunne man læse i Morgenbladets introduktion af Frederik Vilhelm Brostrøms nye slibemaskine til barberblade.

De maskinproducerede blade var designet til kun at holde en kort tid. Det var ikke muligt at slibe dem op fra bunden – heller ikke for Brostrøms nye opfindelse.

Sliberen forsøgte ikke “at løse de uløselige Opgaver, men den retter den gamle Æg op, og giver derved det brugte Barberblad den oprindelige Æg og dens Skarphed tilbage”.

Den virkede ved, at man satte et barberblad fast mellem de fire slibevalser, hvor en magnet holdte det på plads. Når man havde drejet nogle gange på håndtaget blev bladet genoprettet uden risiko for, at der kom hak i bladet.

Barberbladssliberen kan ses som en måde at imødegå den salgsstrategi, som mange barbergrejsselskaber benyttede sig af.

“Razors and blades” strategien går ud på at sælge selve skraberen meget billigt, ofte med tab, for derefter at tjene penge på at sælge selve barberbladet.

Det er en strategi som Gillette er særligt kendt for at bruge, selvom de først begyndte at anvende den, efter patentet udløb. De mange nye konkurrenter tvang dem til at sætte prisen ned på deres skrabere, der ellers havde været temmeligt dyre.

I 1936 kostede ét barberblad mellem 10 og 25 øre, alt efter kvalitet. Det vil således taget en rum tid at tjene de 10 kr. hjem, som slibemaskinen kostede. Til sammenligning var timelønnen for en faglært arbejder ca. 1,60 kr. i 1930.

Den ser ud til at have haft en vis succes. Der blev reklameret livligt for den i Berlingske Tidende. Her fremhævede man at den kunne “Faas overalt”.

Som mange andre skønhedsprodukter til mænd var reklamen målrettet kvinder med følgende overskrift: “Min kone faar undertiden en genial Ide – den bedste var, da hun forærede mig en All Four”.

Opfinderen, Vilhelm Brostrøm, havde registreret “All Four”. Det henviser sandsynligvis til sliberens fire valser. Han har tilsyneladende selv forestået produktionen mens han fik en agent til at stå for salget.

Han havde beskæftiget sig med produktion af alt fra udstyr til ildslukning, henkogningsglas, tørv og gasapparater. Den brede portefølje forvaltede han ofte sammen med sine familiemedlemmer.

Brostrøm fik udtaget i alt fem patenter. De fire andre er alle til brug i gasprodukter.

I den første halvdel af 1930’erne flytter han til en forstad udenfor London sammen med sin engelske kone. Her fortsætter han sin opfinder- og fabrikationsvirksomhed.

Billede: Priser, timeløn og arbejdstid for en uddannet arbejder i 1930 (Besøgt den 16. maj 2019)
Billede: Samvirke Classic: Diverse reklamer ( Besøgt den 16. maj 2019)
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 15/4-1930
Morgenbladet, 2/5-1930
Registreringstidende no., 12, december 1930 s. 88
Samvirke no 4, februar 1936 s. 24.
Københavns Stadsarkiv (Besøgt den 16. maj 2019)

Dansk patent nr.: DK44143
Patentansøgningsdato: 05/02-1930
Patentdato: 09/05-1930
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen