baconsækken

1929

Baconsækken

En hurtig og hygiejnisk indpakning til et vigtigt eksportprodukt

Da baconsækken blev opfundet i 1929, var slagterivarer en af de vigtigste eksportindustrier i Danmark. Hele 30% af de samlede eksportindtægter kom fra denne handel, hvor svineeksporten var den vigtigste del. Navnlig baconen til de britiske morgenborde skabte sorte tal på bundlinjen.

Baconsuccessen var resultatet af et effektivt samarbejde mellem de mange danske andelsslagterier, hvor storproduktion og fokus på at skabe ensartede produkter gav mange fordele overfor konkurrenterne.

Men af og til gik sparelysten for vidt, og så kneb det med kvaliteten. Indpakningen var et oplagt sted at spare, og i midten af 1920’erne var der en gentagen kritik af denne fra de britiske sundhedsmyndigheder.

Det skulle være slut. Fra De Samvirkende Danske Andelsslagterier lød det, at “Indpakningsmaterialet maa være i Orden. Det er en daarlig Økonomi at spare nogle faa Øre paa Indkøbet af Wrappers”.

“Indpakningsmaterialet maa være i Orden. Det er en daarlig Økonomi at spare nogle faa Øre paa Indkøbet af Wrappers”.

Her kommer Overdyrlæge Peter Nielsen Clausen ind i billedet. I 1929 søger han om patent på en god bacon-wrapper. Den bestod af et indre lag af gaze, der var syet sammen med et ydre lag af hessian. Gennem en række huller kunne man snøre pakken sammen.

Indpakningen ”er stærk og propor, saaledes at Flæsket ankommer ubeskadiget, fuldstændig rent og i tiltalende Form”. Der blev produceret ca. 2 mio. Baconwrappers i Danmark i 1929. Med dyrlægens faglige viden og et godt produkt, skulle man tro, at produktet ville blive en storsællert. Men sådan gik det ikke.

Efter at have rettet patentansøgningen en smule, mener patentdirektoratet, at opfindelsen er unik, og at Clausen skal have rettighederne sin nye indpakning. Den sidste forhindring er, at patentet skal offentliggøres, så andre selskaber har mulighed for at gøre indsigelser imod opfindelsen. Den mulighed benytter Fyens Sækkekompagni sig af.

Firmaet fremfører, at baconeksport fra Canada allerede foregår i gazeforede wrappers – altså en indpakning, der til forveksling ligner overdyrlægens. De kommer med talrige eksempler på, hvordan lignende indpakninger har været benyttet til alt fra sukker til gryn.

Opfindelsen er dermed ikke ny, og selskabet mere end antyder, at overdyrlægen godt ved det – han prøver blot at slå mønt på en almindeligt kendt indpakning.

Clausen imødegår indsigelsen i kraftige vendinger – den er ”noget Nonsens, noget Sludder, Vrøvl, Opdigt og Postulater alt sammen fra Ende til Anden.” Han mener, at han ”nok (er, red.) ude for noget Komplot, der øjner en Chance, og for alt i Verden vil have mig ud af Spillet, for selv ad de gode Forbindelsers Veje at kunne udnytte Idéen til egen Fordel.”

På den anden side indhenter sækkekompagniet ekspertinformationer, sender vareprøver på eksisterende produkter, og skaffer udtalelser fra firmaer der har ført lignende produkter. Men de kan ikke finde et andet produkt, hvor det inderste og yderste beskyttelseslag er syet sammen. Det mener de dog ikke bør give grundlag for at overdyrlægen kan opnå patent på wrapperen:

”…vi kan ikke indse, hvilket opfinderisk Træk, der skulde ligge i at sy en kendt Foring fast til Ydrestoffet paa Emballagen, naar det i Forvejen er kendt at have Forringen løs i Forhold til denne…”

”…vi kan ikke indse, hvilket opfinderisk Træk, der skulde ligge i at sy en kendt Foring fast til Ydrestoffet paa Emballagen, naar det i Forvejen er kendt at have Forringen løs i Forhold til denne. Det har været vor opfattelse, at man dog krævede et vist Mindstemaal af Intelligensarbejde eller Erkendelse for at kunne indrømme Patentbarheden af en Nyfrembringelse.”

Enden bliver, at Clausen får indskrænket patentet yderligere. Det bestod kun i at kunne sy de to stykker stof sammen.

Drømmen om at tjene penge på opfindelsen er dog langt fra brast. Clausen søger både patent i USA og i Storbritannien. Da han har fået tilbageleveret nogle papirer fra patentdirektoratet til sin britiske patentansøgning må man ligefrem pudse politiet på ham, for at få dem tilbage.

Clausen opgiver først patentet i 1938. Her betaler han ikke den årlige afgift på 140 kr., og efter et par rykkere bortfalder patentet.

I anledningen af hans 70-års fødselsdag i 1941 kan man i lokalavisen læse, at han er en “i Skive meget kendt mand”. Han havde været på slagteriet siden 1913. Om hans opfindelse står der, at den  “slog ikke an, og Dyrlægen tabte vistnok selv interessen.”

Rigsarkivet: Patentdirektoratet: Danske patentansøgninger (1894-1963) 1457: 1929 1510 – 1531
Skive Folkeblad, 10/7-1941

Dansk patent nr.: DK43556
Patentansøgningsdato: 06/07-1929
Patentdato: 19/12-1930
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen

Peter Nielsen Clausen

1871 - ?
Mand, Skive. Erhverv: Overdyrlæge og manden bag baconsækken, der i anledningen af sin 70-års fødselsdag i lokalavisen kunne læse, at han var en “i Skive meget kendt mand”.

Mere nysgerrig?

Hele patentbeskrivelsen
Menu